Vi er meget interesserede i CO2-venlige, alternative energiformer hjemme hos os. Det er der flere årsager til.
Først og fremmest er det godt for miljøet - hvem har ikke lyst til at være med til at nedbringe CO2-udledningen, så man i hvert tilfælde gør sit til at verden ikke går under lige nu? Dernæst er det spændende at være med i en udvikling, der går i retning af, at man som forbruger på energiområdet kan være selvforsynende, sådan more or less. Og sidst men ikke mindst, så er det noget, der kan mærkes på el- og varmeregningen - det er svært ikke at være tiltrukket af denne tanke!
Nå, men hvilke alternative energiformer findes der så for os almindelige dødelige? En hel del, kan jeg glæde med - vi har kig på flere på nedenstående, ikke udtømmende liste:
Solceller
Man bruger solceller til at producere strøm fra solens lys. Dvs., at selvom solen ikke skinner fra en skyfri himmel, så producerer solcellerne stadig strøm, da det er lyset, der aktiverer dem - men jo mere lys, des mere strøm.
Solceller kan bl.a. placeres på tage og facader, og der findes sågar termovinduer med indbyggede solceller!
Der findes to typer solcelle-anlæg: Enkeltstående anlæg, hvor man bruger elektriciteten direkte eller lagrer det i batterier og net-tilsluttede anlæg, der er sluttet til det offentlige el-net - læs om nettomålerordningen her.
Herhjemme placeres solceller optimalt skyggefrit mod syd med en en hældning på 30-45 grader.
Solfanger
Mange tror, at “solceller” og “solfanger” er det samme - det er det ikke! Hvor solceller producerer elektricitet, laver solfangere varme.
Man placerer normalt en solfanger på taget. Solfangeren er forbundet til varmtvandsbeholderen i huset og indeholder vand med frostvæske, der varmes op af solen og pumpes til varmtvandsbeholderen, hvor vandet afgiver sin varme og løber tilbage til solfangeren.
Desværre stilles der ikke mange lovkrav til solfangere herhjemme, så det er en god idé at anskaffe sig en, som er kvalitetssikret, enten under KSO-ordningen eller Solar Keymark-ordningen.
Jordvarme
Jordvarmeanlægget består af en meget lang slange, som er gravet ned i haven og placeret horisontalt eller vertikalt i jorden. Varmen trækkes ud af jorden og transporteres i slangen med frostsikker væske ind til varmepumpen i huset, der ved hjælp af en særlig teknik omsætter varmen til en så høj temperatur, at den kan bruges i vandhaner og radiatorer.
Jo højere temperatur jorden har, des mere effektivt fungerer jordvarmeanlægget, men da jorden allerede et par meter nede hele tiden har plustemperaturer, fungerer jordvarmeanlægget også uproblematisk i frostvejr.
Regnvandsopsamling
Det regner temmelig meget i Danmark, så opsamling af regnvand er en rigtig god idé - selvom det renses, kan det ikke bruges som drikkevand, men derimod som vand til brug for vaskemaskine, toiletskyl, havevanding, bilvask osv.
Opsamlingen foregår ved, at regnvandet ledes fra taget ned i en regnvandstank, som enten er i fx. en frostfri kælder eller er nedgravet i jorden. Herefter pumpes vandet til de installationer, der bruger regnvand, altså toilet og vaskemaskine.
Tagflader af visse materialer er ikke egnede til regnvandsopsamling - fx. skal man holde sig fra kobbertage og asbestholdige tage, mens tegl, skifer og beton er velegnede til formålet.
Alt andet lige vil en familie på 5 i et parcelhus kunne spare omkring 2.700 kr. på vandregningen om året ved at bruge regnvand til toiletskyl og vaskemaskine - og de vil spare miljøet for rigtig meget vand! Det er dog værd at huske, at der stadig er en vandafledningsafgift, som skal betales pr. m3 vand, man skal af med. Sjovt nok er vandafledningsafgiften højere end vandforbrugafgiften!
Vindmøller
Vindmøller til private - eller husstandsvindmøller, om man vil - går også under navne som mikromølle, minivindmølle og midivindmølle, der alle dækker over det samme med den lille forskel, at en mikrovindmølle har en kapacitet på op til 1 kW, en minivindmølle på mellem 1-10 kW og en midivindmølle mellem 10-100 kW.
Uanset hvad, må en husstandsvindmølle max have en højde på 25 m til øverste vingetip, en rotordiameter på max 13 m og en max ydelse på 25 kW - men lokalplaner for det område, man bor i, kan selvfølgelig have påvirkning på, om man må have en vindmølle i haven eller ej.
Se også Lov om fremme af vedvarende energi.
Pilleovn
Pilleovnen er et fantastisk alternativ til den almindelige temmeligt CO2-svinenende brændeovn idet afbrænding af træpiller (piller af sammenpressede træspåner), som er pilleovnens brændsel, er CO2-neutralt. Det faktum, at man yderligere kan fylde sin pilleovn op og lade den passe sig selv i to døgn kombineret med, at den er fuldautomatisk (visse ovne har sågar fjernbetjening!!!) og desuden kan sluttes til centralvarmeanlægget og bidrage til fx. radiatorer eller gulvvarme, mens den varmer huset op, er ganske genialt. Og nåja, så er der jo vindue i den, så man får “brændeovnshygge” oveni hatten!
Der findes også pillefyr, som udnytter pillerne lidt mere effektivt end pilleovnen, men de fylder mere, er grimme og dyrere, så alt andet lige giver det bedre mening at anskaffe sig en ovn i stedet for et fyr, hvis man går i de tanker.
Til opvarming af et normalt parcelhus - hvis pilleovnen eller pillefyret anvendes som primær varmekilde - må man forvente at bruge omkring 3 tons piller pr. år. Det lyder voldsomt, men det er stadig billigere end både el-, olie og gasvarme!
Masseovn
Masseovnen er en slags brændeovn - og så alligevel ikke. Masseovnens konstruktion er meget anderledes - teknikken bag afbrændningen af brændet og den efterfølgende afsætning af varme adskiller sig markant fra den traditionelle brændeovn.
Princippet bag masseovnen er meget enkelt: Én gang i døgnet fyrer man kraftigt i en times tid, hvorved man opvarmer det indre af ovnen til en meget høj temperatur (ca. 900 grader). Den hede luft fra forbrændingen bevæger sig igennem specielt udformede røgkanaler først opad til toppen og derefter nedad til bunden af ovnen, hvor udgangen til skorstenen findes. Takket være den lange vej, som luften tilbagelægger i ovnen, afsættes en meget stor del af varmeenergien i stenmassen, som ovnen er bygget ind i (op mod 90%), således at temperaturen ved indgangen til skorstenen er nede på ca. 200 grader. Derefter fordeler varmen sig efterhånden i hele stenmassen, og afgives langsomt via overfladen, som holder en næsten konstant temperatur på omkring 40 - 50 grader i ca. et døgn.
Nyere masseovne har separat dosering af sekundær luft, hvilket kan reducere forureningen til en trediedel af den forurening, almindelige brændeovne forårsager.
Ovnen kan have indbygget bageovn og kan desuden sluttes til centralvarmesystemet og kan som sådan fungere som primær varmekilde i huset.
Varmepumpe
Groft sagt fungerer en varmepumpe som en slags “omvendt køleskab”, og der findes grundlæggende 2 forskellige typer varmepumper, nemlig:
* Luft-til-vand-varmepumpe, som udnytter energien i udeluften og omsætter den til varme indendøre. Varmepumpen består af en udedel, som indeholder fordamper og varmepumpe - her opsamles energien, der bliver til varme i huset. Udedelen forbindes med indedelen, som består af et kabinet med en varmtvandsbeholder samt ventiler og pumper, der er nødvendige for at tilslutte varmepumpen til husets centralvarmeanlæg.
* Luft-til-luft-varmepume, som også består af en ude- og indedel. Udedelen overfører varmeenergien i udeluften til et kølemiddel, og i en kompressor sker der en yderligere opvarming af kølemidlet, som til sidst afgiver sin varme i indedelen i huset, hvorefter varmen spredes med en varmeblæser.
Uanset, hvilken type varmepumpe, man vælger, er det en god idé at kigge nærmere på Varmepumpeordningen, der kan hjælpe én med at finde en typegodkendt varmepumpe og ordentlige installatører - og i øvrigt indeholder en masse information om varmepumper.
Hver af ovenstående har fordele og ulemper, og afhængig af, om ens primære “energi-fokus” ligger i økonomien eller miljøhensyn, vil visse passe bedre ind i ens energiløsning end andre.
Alt om vores flotte, nye passivhus.
fredag den 28. januar 2011
søndag den 16. januar 2011
Sankekort
I forbindelse med al vores research har vi også slået et smut forbi den traditionelle brændeovn. Jeg har altid syntes at en brændeovn er fantastisk, bare sidde og se på flammerne der dovent slikker træet sort er skønt - og varmen er jo dejlig ! Men folk har en masse meninger om brændeovne, bla. at de sviner, forurener og er dyre i drift. Det siger jo sig selv at det sviner hvis man lader lemmen stå åben fordi "det er så hyggeligt", og ja, hvis man insisterer på ulovligt at brænde sit affald og trykimprægneret træ, så forurener det også. Men hvis ellers man kun bruger tørt træ (dvs. det har ligget og tørret i 2 år), i den rette længde og med den rette luft-tilførelse og ved den korrekte varme, forurener det ikke det store. Men det kræver man går op i det, og tager selve fyringen seriøst !
Nå, det jeg egentlig ville skrive var noget med sankekort ! Man kan nemlig købe billig brænde, hvis man selv tager ud og sanker det. Sanke kommer fra Samka (oldnordisk) og betyder "at samle", så det giver mening for et sankekort giver mulighed for at komme ud i skoven og samle brænde. Man må samle 3 kubikmeter på et sankekort for 600 kr.
Læs mere om sankekort hos Naturstyrelsen.
Nå, det jeg egentlig ville skrive var noget med sankekort ! Man kan nemlig købe billig brænde, hvis man selv tager ud og sanker det. Sanke kommer fra Samka (oldnordisk) og betyder "at samle", så det giver mening for et sankekort giver mulighed for at komme ud i skoven og samle brænde. Man må samle 3 kubikmeter på et sankekort for 600 kr.
Læs mere om sankekort hos Naturstyrelsen.
lørdag den 15. januar 2011
Den elektriske sol (solceller)
Da vores hus jo skal være så energi-besparende som overhovedet muligt, skal vi også lede efter gratis eller billig elektricitet. I skrivende stund har jeg identificeret følgende strømslugende kategorier;
Det kan være, at der kommer flere strømslugere på, efterhånden som vi lærer mere om, hvilke bestanddele vores hus skal bestå af, men ovenstående er, hvad vi påtænker i øjeblikket.
En oplagt mulighed for at få gratis/billig elektricitet er at bruge solceller. Solceller kommer i moduler, dvs. rektangulære kasser, som man monterer f.eks. på sit tag. Hvis man har nok af disse solceller, og ellers har råd til at købe dem, kan de lave en del elektricitet, som man så kan bruge til at drive sit forbrug; i vores tilfælde, drive ovenstående liste af strømslugere.
I den forbindelse er BEK nr 804 af 28/06/2010 - Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet interessant. Hvis vi tålmodigt læser ned til §5 stk. 1 kan vi se, at vi må have et VE (Vedvarende Energi) anlæg på maks 6kW per hustand (per. 100m2 ! Hvorvidt det så betyder, at man må have en 6*3 = 18kW el-produktion indenfor nettomålerordningen, hvis man fx. har et hus på 300 m2, er jeg usikker på - men jeg skal nok finde ud af det).
Jeg skriver mere om dette meget interessante emne, når jeg lærer mere ift. denne lov.
Det ultimative, og vores vision, er jo at huset er fuldstændigt gratis at opvarme, efter etableringsomkostningerne har tjent sig hjem ift. normale opvarmningspriser.
Har du andre idéer til hvad vi kan gøre ? Så skriv endelig ! :-)
- Pumpen til jordvarmen
- Pumpen til regnvandsanlægget
- Pumpen til solfangerne
- Pumpen til enten brændeovn med gris (led efter "Kom en gris i brændeovnen"), eller masseovnen
- Normalt el-forbrug til tv, computere osv.
Det kan være, at der kommer flere strømslugere på, efterhånden som vi lærer mere om, hvilke bestanddele vores hus skal bestå af, men ovenstående er, hvad vi påtænker i øjeblikket.
En oplagt mulighed for at få gratis/billig elektricitet er at bruge solceller. Solceller kommer i moduler, dvs. rektangulære kasser, som man monterer f.eks. på sit tag. Hvis man har nok af disse solceller, og ellers har råd til at købe dem, kan de lave en del elektricitet, som man så kan bruge til at drive sit forbrug; i vores tilfælde, drive ovenstående liste af strømslugere.
I den forbindelse er BEK nr 804 af 28/06/2010 - Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet interessant. Hvis vi tålmodigt læser ned til §5 stk. 1 kan vi se, at vi må have et VE (Vedvarende Energi) anlæg på maks 6kW per hustand (per. 100m2 ! Hvorvidt det så betyder, at man må have en 6*3 = 18kW el-produktion indenfor nettomålerordningen, hvis man fx. har et hus på 300 m2, er jeg usikker på - men jeg skal nok finde ud af det).
Jeg skriver mere om dette meget interessante emne, når jeg lærer mere ift. denne lov.
Det ultimative, og vores vision, er jo at huset er fuldstændigt gratis at opvarme, efter etableringsomkostningerne har tjent sig hjem ift. normale opvarmningspriser.
Har du andre idéer til hvad vi kan gøre ? Så skriv endelig ! :-)
Hvorfor smide regnvands-guld på gaden ?
Er det nødvendigt at vaske tøj i rent drikkevand ? Nej !
Er det nødvendigt at skylle toilet med rent drikkevand ? Nej !
Hvad er løsningen ? Regnvandsanlæg !!
Er det lovligt at bruge regnvand til at vaske tøj i, og til at skylle toilettet med ? Ja - se selv i BEK nr 1449 af 11/12/2007- Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, § 4.
Jeg har indtil videre fundet Nyrop Plast A/S, som har en overskuelig hjemmeside kaldet http://regnvand.com/ hvor man kan læse mere om teknikken bag. Desuden har firmaet Water Care også regnvandsanlæg.
Du kan også læse mere om regnvandsopsamling hos Det Grønne Hus.
Kort fortalt opsamles regnvandet fra taget og løber ned i en opsamlingstank. Herfra pumpes det ind i husholdningen, når der f.eks. trykkes på toiletskyl eller vaskemaskinen startes. Derefter udledes det i kloakken som normalt. Hvis det i en periode regner meget, og længe, bliver tanken fuld og man kan vælge at udlede overskudsvandet i kloakken eller ned gennem jorden gennem en faskine. Såfremt Greve Kommune vil give (delvis) refusion af tilslutningsbidraget til kloak samt delvis fritagelse af afledningsafgiften for overskudsvandet, påtænker jeg en faskine-løsning.
Så det bliver op til Greve Kommune at bevise, at de virkelig vil være en miljørigtig kommune, som bla. beskrevet i deres flotte Kommune Plan 2009-2021 på side 21; "Greve Kommune vil være imødekommende over for bæredygtig teknologi til at nedsætte energi- og ressourceforbruget". Denne "imødekommenhed" bør manifestere sig økonomisk, så der er råd til etablering af disse nye teknologier.
Jeg vender tilbage med nyt på dette, når jeg har snakket med Greve Kommune.
Er det nødvendigt at skylle toilet med rent drikkevand ? Nej !
Hvad er løsningen ? Regnvandsanlæg !!
Er det lovligt at bruge regnvand til at vaske tøj i, og til at skylle toilettet med ? Ja - se selv i BEK nr 1449 af 11/12/2007- Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, § 4.
Jeg har indtil videre fundet Nyrop Plast A/S, som har en overskuelig hjemmeside kaldet http://regnvand.com/ hvor man kan læse mere om teknikken bag. Desuden har firmaet Water Care også regnvandsanlæg.
Du kan også læse mere om regnvandsopsamling hos Det Grønne Hus.
Kort fortalt opsamles regnvandet fra taget og løber ned i en opsamlingstank. Herfra pumpes det ind i husholdningen, når der f.eks. trykkes på toiletskyl eller vaskemaskinen startes. Derefter udledes det i kloakken som normalt. Hvis det i en periode regner meget, og længe, bliver tanken fuld og man kan vælge at udlede overskudsvandet i kloakken eller ned gennem jorden gennem en faskine. Såfremt Greve Kommune vil give (delvis) refusion af tilslutningsbidraget til kloak samt delvis fritagelse af afledningsafgiften for overskudsvandet, påtænker jeg en faskine-løsning.
Så det bliver op til Greve Kommune at bevise, at de virkelig vil være en miljørigtig kommune, som bla. beskrevet i deres flotte Kommune Plan 2009-2021 på side 21; "Greve Kommune vil være imødekommende over for bæredygtig teknologi til at nedsætte energi- og ressourceforbruget". Denne "imødekommenhed" bør manifestere sig økonomisk, så der er råd til etablering af disse nye teknologier.
Jeg vender tilbage med nyt på dette, når jeg har snakket med Greve Kommune.
fredag den 14. januar 2011
Strøm & styring
For noget tid siden skulle vi bygge et skab i vores lejlighed. Skabet ville dække for en kontakt til at tænde og slukke lyset over vores spisebord - så der skulle findes en løsning. Vi kunne flå kontakten ud af væggen, og fræse en spalte til et nyt sted på væggen, hvor der så skulle bores ud til at stikkontakten kunne sættes i der i stedet. Bagefter skulle vi spartle, pudse og male. Er der virkelig ikke andre løsninger? Jo, trådløse kontakter!
Belært af den erfaring vil det nok være dumt ikke at få nogle nye slags kontakter i vores nye hus. Det er jo fantastisk, at man kan fjernbetjene kontakterne i stedet for, at hver lampe f.eks. skal have en lysdæmper! Nu ved jeg godt, at der findes sparepærer, der ikke kan lysdæmpes, men mon ikke udviklingen sørger for nye, bedre sparepærer inden længe?
En anden fed ting ved nye kontaktsystemer er muligheden for at samle meget funktionalitet i ét tryk, f.eks. kan man ved at trykke på en kontakt dæmpe lyset flere steder samt slukke det helt nogle andre steder (en "aften" knap!). Eller man kan lave en knap ved sin hoveddør til at slukke alt undtagen sin fryser og sit køleskab? Se, dét er smart !
Du kan læse mere om tre forskellige systemer hos TS-Gruppen, helt præcis i denne artikel.
Hvis du kender andre smarte systemer eller har kommentarer til hvorfor vi skal vælge et bestemt produkt eller helt holde os fra noget, så skriv endelig !!
Belært af den erfaring vil det nok være dumt ikke at få nogle nye slags kontakter i vores nye hus. Det er jo fantastisk, at man kan fjernbetjene kontakterne i stedet for, at hver lampe f.eks. skal have en lysdæmper! Nu ved jeg godt, at der findes sparepærer, der ikke kan lysdæmpes, men mon ikke udviklingen sørger for nye, bedre sparepærer inden længe?
En anden fed ting ved nye kontaktsystemer er muligheden for at samle meget funktionalitet i ét tryk, f.eks. kan man ved at trykke på en kontakt dæmpe lyset flere steder samt slukke det helt nogle andre steder (en "aften" knap!). Eller man kan lave en knap ved sin hoveddør til at slukke alt undtagen sin fryser og sit køleskab? Se, dét er smart !
Du kan læse mere om tre forskellige systemer hos TS-Gruppen, helt præcis i denne artikel.
Hvis du kender andre smarte systemer eller har kommentarer til hvorfor vi skal vælge et bestemt produkt eller helt holde os fra noget, så skriv endelig !!
Vedr. byggesager & tinglysning
Ved nærlæsning af alle servittuterne, var der en der sprang i øjnene som værende et usikkerhedsmoment; "Der må ikke bebygges ovenpå vandledninger". Jeg har derfor prøvet at finde ud af præcis hvor vandledningerne findes under jorden.
Det viser sig, at sager vedr. kloakering (og alt muligt andet vedr. grunde/huse og deres forskellige papire) kaldes "Byggesager". Disse byggesager ligger online, til min store overraskelse, i et system der hedder WebLager. Her kan du se alle byggesager på alle boliger, så det har vist sig meget smart for os, og sikkert også for dig, hvis du ikke kender websitet i forvejen.
Selvom jeg kan se tegninger over kloakering, kan jeg ikke se vandværkets vandledninger. De ligger sikkert samme sted, altså i vejen, men for at være helt sikker fandt jeg frem til Karlslunde Strands Vandværk, og fik snakket med Jørgen Olsen. Han forklarede at vandledningerne ligger i vejens venstre side, dvs. ikke under vores grund - hvilket jo er dejligt at få bekræftet !
Et andet sted hvor man kan slå data op, er Tinglysningsretten. Her skal du bruge din digitale signatur, eller NemID. Det har umiddelbart ikke noget med dette indlæg ang. vandlednings-servitutten - men et eller andet sted skal jeg jo nævne det ;-)
Det viser sig, at sager vedr. kloakering (og alt muligt andet vedr. grunde/huse og deres forskellige papire) kaldes "Byggesager". Disse byggesager ligger online, til min store overraskelse, i et system der hedder WebLager. Her kan du se alle byggesager på alle boliger, så det har vist sig meget smart for os, og sikkert også for dig, hvis du ikke kender websitet i forvejen.
Selvom jeg kan se tegninger over kloakering, kan jeg ikke se vandværkets vandledninger. De ligger sikkert samme sted, altså i vejen, men for at være helt sikker fandt jeg frem til Karlslunde Strands Vandværk, og fik snakket med Jørgen Olsen. Han forklarede at vandledningerne ligger i vejens venstre side, dvs. ikke under vores grund - hvilket jo er dejligt at få bekræftet !
Et andet sted hvor man kan slå data op, er Tinglysningsretten. Her skal du bruge din digitale signatur, eller NemID. Det har umiddelbart ikke noget med dette indlæg ang. vandlednings-servitutten - men et eller andet sted skal jeg jo nævne det ;-)
tirsdag den 4. januar 2011
Bygnings- og Boligregistret (BBR)
Bygnings- og Boligregistret (BBR) er en database over data om ejendomme. Kort fortalt, har du som husejer pligt til at sørge for at dine data derinde er korrekte, hvis du ikke sørger for at opdaterer dine oplysninger loves du bål og brand, både juridisk og af en mere personlig karakter.
Når man skal bygge om, eller som i vores tilfældet bygge nyt, skal oplysningerne om ens ejendom lande i BBR. Dette gøres ved at man;
Vedr. ejendomsværdiskat kan det nævnes at de materialetyper som indgår i ens byggeri, som står i BBR, afgør om man får nedslag, så man ender med at betale lidt mindre i skat. Du kan finde materialetyperne i Bekendtgørelsen om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregisteret (BBR), også kaldet BEK nr. 1028 af 12/12 2002 blandt venner. Satserne for nedslag kan du finde i Vurderingsvejledning 2010-2, helt præcist i dette afsnit.
Desværre er denne vejledning jo ny, dvs. den dækker 2010 til 2012. Nu er det jo sådan at når vi engang skal klarmelde vores hus, bliver det jo vurderet udfra hvad der var gældende i 2001 (+5%) og 2002. Gæt hvor den vurderesvejledning er henne ? Det er der ingen der ved ! Men man kan ringe til Skat, og spørge efter "Ejendomsvurdering" og så kan de udregne ens ejendomsskat udfra de materialer man bruger - men man kan altså ikke sidde i ro og mag og læse sig til det; man skal lægge beslag på en offentlig ansat for at finde ud af det.
Når man skal bygge om, eller som i vores tilfældet bygge nyt, skal oplysningerne om ens ejendom lande i BBR. Dette gøres ved at man;
- Ansøger sin kommune om byggetilladelse vedr. sin ejendom udfra bygningsplanerne
- Klarmelder sin ejendom til kommunen
- Venter på kommunen sender oplysningerne til BBR
- ...Hvorefter man så tjekker at oplysningerne stemmer
Vedr. ejendomsværdiskat kan det nævnes at de materialetyper som indgår i ens byggeri, som står i BBR, afgør om man får nedslag, så man ender med at betale lidt mindre i skat. Du kan finde materialetyperne i Bekendtgørelsen om ejeres pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregisteret (BBR), også kaldet BEK nr. 1028 af 12/12 2002 blandt venner. Satserne for nedslag kan du finde i Vurderingsvejledning 2010-2, helt præcist i dette afsnit.
Desværre er denne vejledning jo ny, dvs. den dækker 2010 til 2012. Nu er det jo sådan at når vi engang skal klarmelde vores hus, bliver det jo vurderet udfra hvad der var gældende i 2001 (+5%) og 2002. Gæt hvor den vurderesvejledning er henne ? Det er der ingen der ved ! Men man kan ringe til Skat, og spørge efter "Ejendomsvurdering" og så kan de udregne ens ejendomsskat udfra de materialer man bruger - men man kan altså ikke sidde i ro og mag og læse sig til det; man skal lægge beslag på en offentlig ansat for at finde ud af det.
mandag den 3. januar 2011
Ejendomsskat og ejendomsværdiskat
Disse to skatter er genstand for megen forvirring - de lyder næsten ens, men er meget forskellige, og så kan man kun undres over, at man skal betale skat af en bolig, som er betalt for penge, man allerede har betalt skat af.
Inden man kaster sig ud i et køb af fast ejendom, er det derfor en god idé lige at prøve at regne på, hvad man kommer til at betale i disse skatter - for de KAN gå hen og blive rigtig høje, afhængig af, hvad den pågældende ejendom er vurderet til - og man kan ikke komme udenom at skulle betale dem begge, når man ejer en ejendom.
Ejendomsskat
(se også http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648163&vId=0)
Beregnes ud fra ejendommens grundværdi, altså værdien af grunden i ubebygget stand. Reelt bruges der kun den værdi, som der er grundskatteloft for, dvs. at grundværdien kan være ét beløb, mens det beløb, der bruges som udgangspunkt for ejendomsskatte-beregningen er lavere, fordi det ikke kan overstige grundskatteloftværdien. Såvel grundskatteloftværdi og ejendomsskattens promillesats (altså den procentdel af ejendommens grundværdi, som bruges til at udregne ejendomsskatten med) fastsættes af kommunen.
Som eksempel på udregning af ejendomsskatten kunne man forestille sig en ejendom, som var vurderet til 305.100 kr. i grundværdi med en grundskatteloftværdi på 259.700 kr. samt en promillesats på 34 i den pågældende kommune. Regnestykket for at nå frem til ejendomsskatten for denne ejendom vil se således ud:
259.700*34/1000 = 8.829,80 kr. pr. år .
Ejendomsværdiskat
(se også http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648164&vId=0)
Udregnes på baggrund af ejendommens ejendomsværdi, som der betales 10 promille af ejendomsværdien indtil 3.040.000 kr. og 30 promille herefter.
Ejendomsværdien beregnes ud fra det laveste tal af enten: 1) ejendomsværdien den 1. januar i indkomståret, 2) ejendomsværdien den 1. januar 2001 + 5% eller 3) ejendomsværdien den 1. januar 2002.
Som eksempel på udregning af ejendomsværdiskatten kunne man forestille sig en ejendom, som var vurderet til 1) 1.700.000 kr. i ejendomsværdi i indkomståret, 2) 1.470.000 kr. pr. 1/1-2001 +5% og 3) 1.650.000 kr. pr. 1/1-2002. Da ejendomsværdien pr. 1/1-2001+5% er den billigste værdi, vil regnestykket for at nå frem til ejendomsværdiskatten på denne ejendom se således ud:
1.470.000*10/1000 = 14.700 kr. pr. år.
Lidt mere kompliceret bliver det, hvis den billigste værdi af ejendomsværdien overstiger 3.040.000 kr., som jo er "10-promille-grænsen":
Ejendommen er vurderet til 1) 7.000.000 kr. i indkomståret, 2) 4.777.500 kr. pr. 1/1-2001+5% og 3) 4.550.000 kr. pr. 1/1-2002. Da ejendomsværdien pr. 1/1-2002 er den billigste værdi, vil regnestykket for at nå frem til ejendomsværdiskatten på denne ejendom se således ud:
3.040.000*10/1000 + (4.550.000-3.040.000)*30/1000 = 30.400 + 45.300 = 75.700 kr. pr. år.
Man har ret til nedslag i såvel ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten, hvis man har erhvervet ejendommen før 1. juli 1998 eller er fyldt 65 år.
Alle ejendomsvurderinger ligger offentligt tilgængelige på http://www.vurdering.skat.dk/Ejendomsvurdering.
Inden man kaster sig ud i et køb af fast ejendom, er det derfor en god idé lige at prøve at regne på, hvad man kommer til at betale i disse skatter - for de KAN gå hen og blive rigtig høje, afhængig af, hvad den pågældende ejendom er vurderet til - og man kan ikke komme udenom at skulle betale dem begge, når man ejer en ejendom.
Ejendomsskat
(se også http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648163&vId=0)
Beregnes ud fra ejendommens grundværdi, altså værdien af grunden i ubebygget stand. Reelt bruges der kun den værdi, som der er grundskatteloft for, dvs. at grundværdien kan være ét beløb, mens det beløb, der bruges som udgangspunkt for ejendomsskatte-beregningen er lavere, fordi det ikke kan overstige grundskatteloftværdien. Såvel grundskatteloftværdi og ejendomsskattens promillesats (altså den procentdel af ejendommens grundværdi, som bruges til at udregne ejendomsskatten med) fastsættes af kommunen.
Som eksempel på udregning af ejendomsskatten kunne man forestille sig en ejendom, som var vurderet til 305.100 kr. i grundværdi med en grundskatteloftværdi på 259.700 kr. samt en promillesats på 34 i den pågældende kommune. Regnestykket for at nå frem til ejendomsskatten for denne ejendom vil se således ud:
259.700*34/1000 = 8.829,80 kr. pr. år .
Ejendomsværdiskat
(se også http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648164&vId=0)
Udregnes på baggrund af ejendommens ejendomsværdi, som der betales 10 promille af ejendomsværdien indtil 3.040.000 kr. og 30 promille herefter.
Ejendomsværdien beregnes ud fra det laveste tal af enten: 1) ejendomsværdien den 1. januar i indkomståret, 2) ejendomsværdien den 1. januar 2001 + 5% eller 3) ejendomsværdien den 1. januar 2002.
Som eksempel på udregning af ejendomsværdiskatten kunne man forestille sig en ejendom, som var vurderet til 1) 1.700.000 kr. i ejendomsværdi i indkomståret, 2) 1.470.000 kr. pr. 1/1-2001 +5% og 3) 1.650.000 kr. pr. 1/1-2002. Da ejendomsværdien pr. 1/1-2001+5% er den billigste værdi, vil regnestykket for at nå frem til ejendomsværdiskatten på denne ejendom se således ud:
1.470.000*10/1000 = 14.700 kr. pr. år.
Lidt mere kompliceret bliver det, hvis den billigste værdi af ejendomsværdien overstiger 3.040.000 kr., som jo er "10-promille-grænsen":
Ejendommen er vurderet til 1) 7.000.000 kr. i indkomståret, 2) 4.777.500 kr. pr. 1/1-2001+5% og 3) 4.550.000 kr. pr. 1/1-2002. Da ejendomsværdien pr. 1/1-2002 er den billigste værdi, vil regnestykket for at nå frem til ejendomsværdiskatten på denne ejendom se således ud:
3.040.000*10/1000 + (4.550.000-3.040.000)*30/1000 = 30.400 + 45.300 = 75.700 kr. pr. år.
Man har ret til nedslag i såvel ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten, hvis man har erhvervet ejendommen før 1. juli 1998 eller er fyldt 65 år.
Alle ejendomsvurderinger ligger offentligt tilgængelige på http://www.vurdering.skat.dk/Ejendomsvurdering.
Abonner på:
Opslag (Atom)